Pressemeddelelse

Nordpilen,

med tog gennem Jylland

Padborg den 22. august 2008. Jysk Veterantog genopliver lørdag den 6. september 2008 1970ernes gennemgående tog mellem Padborg og Aalborg for en dag. Toget Nordpilen kørte oprindeligt fra Hamborg til Frederikshavn, men for at nå turen på én dag, har vi afkortet kørslen lidt i begge ender. Toget oprangeres af 1. og 2. klasses kupévogne og fremføres af et legendarisk MY lokomotiv, nemlig MY 1126 fra 1957.

Mellem Padborg og Aalborg standser toget ved større mellemstationer, så der er gode muligheder for at stå på undervejs.

I forbindelse med opholdet i Aalborg bliver der mulighed for at køre en tur med Limfjordsbanens tog mod Aalborg Østhavn. Som noget særligt arrangeres der fotostop på Limfjordsbanen. Kørslen med Limfjordsbanen er et tilvalg og derfor ikke inkluderet i billetprisen. Som alternativ kan man bruge et par timer i Aalborg by.

Udover at særtoget er det længste MY fremførte persontog i mange år, planlægges der for de toginteresserede et kort fotoophold i Skørping, hvor der er mulighed for at fotografere toget sammen med det hyggelige stationsmiljø.

Der ydes ekstra service i togets 1. klasse.

Bemærk Pga sporarbejde kommer toget ikke til perron på Århus H. Passagerer henvises til Viby J. Toget kører som noget helt særligt for persontog via Århus godsbanegård.

En returbillet koster mellem 160 og 350 kr afhænging af hvor man stiger på. Børn halv pris. Tillæg for 1. klasse.

"Sidste års jubilæumstur til Struer var en stor success, så vi håber også, at mange finder denne tur til Aalborg interessant." udtaler Poul Andersen formand for Jysk Veterantog.

Ydereligere information samt plads- og madreservation findes på www.jyskveterantog.dk

Køreplan

Station TurStation Retur
Padborgafg07:15Aalborgafg14:25
Tinglevafg07:30Hobroank15:13
Koldingafg08:19Randersank15:33
Fredericiaafg08:35Viby Jank16:39
Vejleafg08:51Skanderborg ank 16:53
Horsensafg09:10Horsens ank 17:12
Skanderborgafg*)Vejle ank 17:33
Viby Jafg09:37Fredericia ank 17:56
Randersafg10:42Kolding ank 18:16
Hobroafg11:03Tinglev ank 18:59
Aalborgank12:07Padborg ank 19:29
*) Standser ikke pga manglende kapacitet på banen.

Om Jysk Veterantog

Jysk Veterantog kører veterantog med rødt Intercity materiel over det meste af Danmark. Toget kan lejes til særtogskørsel i Danmark. Indtægterne fra kørslerne går til vedligeholdelse af materiellet. Arbejdet med at køre og vedligeholde toget foregår på frivillig og ulønnet basis. Jysk Veterantog er organisatorisk en selvstændig baneforening tilknyttet Dansk Jernbane-Klub. Jysk Veterantog er godkendt som veterantogsoperatør af Trafikstyrelsen.

Jysk Veterantog modtager ingen former for offentlige tilskud, så bevarelse og vedligeholdelse af materiellet er afhængig af indtægterne fra kørsel med toget.

Jysk Veterantog er medlem af Danske Veterantogsoperatørers Fællesrepræsentation (DVF) www.veterantog.dk

For yderligere information se: www.jyskveterantog.dk

Pressebilleder

www.jyskveterantog.dk/presse/GM-pressebilleder.shtml

Kontakt

Poul Andersen
Lysningen 3C
6800 Varde
Telefon: 75 22 05 61

eller
Jysk Veterantog, Dansk Jernbane-Klub
c/o René Niler
Delfinvej 24
3450 Allerød
E post: jyskveterantog@jyskveterantog.dk
Telefon: 60 61 35 95