DSB MY 1105
Bemærk lokomotivet er byttet med MY 1126, og indgår ikke længere i Jysk Veterantogs materiel. MY 1105 køre idag kommercielle godstog i Sverige.
MY 1105 i København marts 2000.
Foto: Bjarne Werther
DSB MY 1105 er bygget af Nohab i Trollhättan i Sverige, på licens fra GM/EMD La Grange, Illinois, USA. Selve konstruktionen er baseret på EMDs F7 lokomotiv, men er tilpasset til Europæiske forhold og ønsker fra DSB.
MY 1105 har Nohab byggenummer 2319, og Frichs byggenummer 559, idet Frichs i Århus har været underleverandør på en del af lokomotivet. MY 1105 er den første serieproducerede MY, de 5 tidligere var prototyper (DSB My 1101 til MY 1104 og NSB Di3.602). Nohab leverede i årene 1954 til 1965 ialt 59 MY lokomotiver til DSB fordelt på 4 leverancer.
MY 1105 er bygget i 1955, men først leveret til DSB i 1956, pga. valutarestriktioner. DSB overtog lokomotivet 19/3-1956. MY 1105 blev leveret i DSBs standard vinrøde farve, med det store vingehjul og kongekronen på fronten. Imidlertid var der ikke noget nummer på fronterne. Legenden siger, at det var efter ønske fra den meget jernbane interesserede Kong Frederik d. IX, at der kom nummer på fronterne.
MY 1105 blev i 1980 ommalet i den design bemaling, som den har idag. Imidlertid har den i en kortere periode fra 1996 til 1999 været omlitreret til tjeneste lokomotiv 90 86 00-21 105-0, hvor motordelen var hvidmalet istedet for den normale sorte farve. MY 1105 fik sin designbemaling og orginale litrering tilbage i august 1999. MY 1105 blev overtaget af DJKs Jysk Veterantog den 20. marts 1998.
MY 1105 blev oprindeligt leveret med 567B motoren, iøvrigt blev det bestilt uden motor, fordi DSB ville bruge den reserve motor, der var leveret med de 4 lokomotiver i prototype serien. Efterfølgende blev lokomotiverne med 567B motoren omlitreret til MV. MY 1105 fik dog aldrig litra MV. Da MY 1105 var inde til en større motorrevision i 1968 fik det den lidt kraftigere 567C motor.
MY 1105 rangerer i Holstebro lørdag den 19. februar 2000.
Foto: Henrik Bang Jensen
MY 1105 er blevet byttet til det ATC udrustede MY 1126. MY 1105 blev leveret tilbage til DSB 1. juli 2002.
Tjenestelokomotiv 908600-21105-0 (MY 1105) + MY 1126 i baggrunden.
Randers lørdag den 15. maj 1999
Foto: Henrik Bang Jensen
Interiør
Førerrum i MY 1105 lørdag den 28. august 1999.
Foto: Henrik Bang Jensen
Plantegning over lokomotivet
Tegning af MY lokomotiv
Tekniske data
| Leverandør | Nohab og Frichs | |
|---|---|---|
| Levering | 1956 | |
| Tjeneste vægt | 101,6 t | |
| Længde over puffere | 18,9 m | |
| Bredde | 2,92 m | |
| Højde | 4,27 m (lidt højere et enkelt sted) | |
| Maksimal effekt, transaktion | 1306 kW, som svarre til 1750 HK | |
| Maksimal hastighed | 70/133 hm/t | |
| Antal drivende aksler | 4 | |
| Transaktionssystem | Dieselelektrisk DC (jævnstrøm) | |
| Akselrækkefølge | A1A'A1A' | |
| Aksel afstand | 10,30 + 2,00 + 2,00 m | |
| Starttrækkraft | 235 kN | |
| Hjul diameter | 1016 mm | |
| Dieselmotor | GM 16-567C | |
| Varmesystem | Dampvarme (fungerer ikke) | |
| Sikkerhedssystem | Ingen |