Gå til hoved-indhold

Tog og færgetur til Tyskland

Lørdag den 3. oktober 2020

Vi tilbyder igen en af de populære ture til Rødby Færge med MY 1126 og de røde Intercity vogne.

På grund af sporarbejde udgår toget fra København H og kører ad S-banen til Køge, videre over Lille Syd til Næstved. Undervejs standses ved større stationer.

Ifølge signalprogrammets plan vil det sandsynligvis være sidste mulighed for at køre ad S-banen til Køge samt på Lille Syd med vores tog, idet strækningen får nyt signalsystem i løbet af 2021.

Hvis man ønsker at tage færgen til Puttgarden, kan det ske ved at købe en Landgangsbillet umiddelbart efter togets ankomst til Rødby Færge. Ved ophold i Puttgarden kan BorderShop besøges.

Undervejs på turen kan der købes kolde og varme drikke, samt snacks og souvenirs fra togets salgsvogn.

Praktisk information

HUSK at medbringe gyldigt pas, hvis du ønsker at sejle til Puttgarden.

Vi kan desværre ikke tilbyde, at inkludere færgebilletten i vores turpris, da det ikke kan lade sig gøre at købe gruppebilletter eller købe et stort antal billetter på én gang. Hver enkelt bliver derfor desværre nødt til selv at købe en Landgangsbillet i den billetautomat, som er opstillet i ventesalen i Rødby Færge.

Der henvises til Scandlines for yderligere information om færgebilletter.

Fra Rødby Færge sejler danske færger dvs M/F Prinsesse Benedikte og M/F Prins Richard, i minuttal 15. For evt ændringer henvises til Scandlines aktuelle sejlplan på dagen.

COVID-19 forhold på denne tur

Billetter sælges kun i forsalg og som returbillet. Hvis man ønsker plads i toget, skal man bestille plads og købe billet hurtigt.

Hvis myndighederne ændre på reglerne vil evt ændringer meddelelses her på siden.

Der tilbyder IKKE morgenmad eller sælges pølser på turen.

Vær venligst opmærksom på følgende

  • Myndighederne har indført krav om mundbind eller visir i tog og på stationer, samt på færger. Dette gælder også for MY veterantogs tog.
  • Mød kun op til arrangementet hvis du er rask, uden symptomer og vurderer, at du er uden for myndighedernes risikogrupper.
  • Ved fremmøde på perronen, bedes I respekterer afstand til andre personer på perronen. Fordel jer på perronen. Bemærk jeres vognnummer, så I står ind i den reservedere vogn og ikke skal gå gennem toget.
  • Hold afstand! Den begrænsede plads gør, at det er vigtigt, at passagerer, der følges ad og skal sidde sammen, går ind i toget sammen.
  • Efterkom budskaber på skilte og vejledning fra MY veterantogs personale.
  • Brug håndsprit, hvor det er stillet frem – vogne aftørres regelmæssigt af personalet.
  • Betaling for køb fra togets salgsvogn kan foretages med MobilPay, kort modtages ikke i toget.
  • Vi henstiller at passagere i størst muligt omfang bliver siddende på den reserverede plads under kørslen, så der tages mest mulig hensyn til øvrige rejsende.
  • Når der handles i Boardershop er der krav om at bære mundbind. For yderligere information se https://www.bordershop.com/dk/borderservice

Køreplan

Station Tur
København H (S-togs perron)afg09:28
Køgeafg10:19
Næstvedafg11:02
Vordingborgafg11:21
Nykøbing Fafg11:51
Rødby Færgeank12:15
Færgeafg12:45
   
Station Retur
Færgeank16:30
Rødby Færgeafg16:53
Nykøbing Fank17:16
Vordingborgank18:00
Næstvedank18:22
Køgeank19:00
København H (S-togs perron)ank19:42

Billetpriser

Til Rødby Færge fraVoksenBarn
København H, retur350 DKK175 DKK
Køge, retur295 DKK150 DKK
Næstved, retur225 DKK115 DKK
Vordingborg, retur175 DKK  90 DKK
Nykøbing F, retur125 DKK  65 DKK

Betingelser

Barn fra 4 til og med 11 år. Børn under 4 år gratis, hvis de ikke optager en plads.
Intet billetsalg i toget.
Der sælges kun returbilletter i forsalg.
DJK frirejser eller andre baners frirejser er ikke gyldige til dette tog.
Cykler og anden rejsegods medtages ikke på denne tur.

Reservation

Pladsreservation og billetsalg udbydes kun i forsalg.

Der kan reserveres plads og købes billetter i forsalg til og med lørdag den 26. september 2020.

Spørgsmål i forbindelse med reservationen bedes rettet til reservation@myveterantog.dk

Reserver plads og køb billet til toget her

Betaling ved reservation nødvendig. Betaling kan foretages med Visa eller Mastercard.

Billetsalg og betaling

Reserver plads i toget og køb billet her på hjemmesiden.

Pga COVID-19 sælges billetter kun i forsalg. Intet billetsalg i toget.

Togservice

I toget vil der være salg af varme og kølige drikke samt snacks og souvenirs.

Forbehold

Ret til ændringer forbeholdes.
Check hjemmesiden inden afgang for information om eventuelle ændringer.

Information

www.myveterantog.dk for evt ændringer.
Yderligere information E-post myveterantog@myveterantog.dk