Sommertur Odense - Fredericia

Søndag den 19. august 2018

Så tilbyder vi igen en familietur fra Fyn med det gamle Intercitytog. Turen starter i Odense og kører over den gamle Lillebæltsbro til Fredericia.

Der tilbydes en rigtig familietur med mulighed for at besøge Madsby Legepark, som ligger lige ved siden af stationen. Madsby Legepark besøges årligt af mere end 325.000 gæster. Alternativt tilbydes en trekant togtur Fredericia – Kolding – Middelfart – Fredericia.

Madsby Legepark.
Foto: Fredericia Kommune

Toget fremføres af MY 1126, som er et af de få bevarede MY lokomotiver i Danmark. Vognene er de røde IC kupévogne med brune sæder og gardiner.

Undervejs i toget tilbydes varme og kølige drikke, samt et udvalg af snacks, souvenirs og postkort fra togets salgsvogn.

Oplev at rejse med landdelstog før IC3 og Storebæltsbroen. Mange husker de hyggelige kupéer med bløde sæder fra deres tur på lejrskole eller besøg hos bedstemor i Jylland.

Madsby Legepark

Madsby Legepark er Danmarks største legepark med fri adgang hele året. Det er en grøn oase, lige ved banegården i Fredericia, med masser af sjove aktiviteter og legemuligheder for børn i alle aldre.

Der er mulighed for at se forskellige dyr, som geder, heste, lamaer, kaniner m.m. Flere af dyrene må man komme ind til.

Der er en stor legeplads med gynger (også til babyer), rutcherør, sand- kasser, torvebaner og vippedyr. Der er også en stor mooncarbane med lysregulering, for børn op til 11 år. Tarzanbanen er et sted for børn over 10 år, hvor også vokse kan udfordres. Banen er lavet af bl.a. reb og egetømmer.

Det er muligt at nyde medbragt mad ved et af de mange borde- og bænkesæt, som er opstillet rundt omkring i parken. Det er også muligt at bruge Legeparkens huse og grill i sommersæsonen. Der en kiosk på området, hvor der i sommerperioden kan købes is, slik, pølser og kolde drikkevarer.

Togtur

Hvis man er mere til togkørsel end til legepark, tilbydes en alternativ togtur. Der køres fra Fredericia til Kolding, videre til Middelfart og retur igen til Fredericia.
Udover at toget vil blive vendt, idet der er tale om en trekantkørsel, så passeres Lillebæltsbroen fra 1935 2 gange på turen. Turen tager ca 2 timer.

MY veterantogs personale med salgsvognen.
Foto: Henrik Sandum

Køredag

Søndag den 19. august 2018

Køreplan

Station TurStation Retur
Bemærk foreløbig køreplan
Odenseafg 10:18 Fredericiaafg 14:52
Tommerupafg 10:29 Middelfartank 15:00
Ejbyafg 10:42 Ejbyank 15:12
Middelfartafg 10:55 Tommerupank 15:25
Fredericiaank 11:04 Odense ank 15:37

Station Tur
Bemærk foreløbig køreplan
Fredericiaafg 11:32
Koldingafg 12:17
Middelfartafg 13:16
Fredericiaank 13:25

Billetpriser

Til Fredericiae fraVoksenBarnFamilie
Odense, retur 160 DKK80 DKK  400 DKK
Delstrækning, retur 110 DKK55 DKK  275 DKK
Trekanttur, ved kombination med anden kørsel på dagen  50 DKK   25 DKK125 DKK
Trekanttur alene, kan ikke reserveres110 DKK   55 DKK275 DKK
Enkeltbillet. Kan ikke reserveres 110 DKK   55 DKK275 DKK

Betingelser

Barn fra 4 til og med 11 år. Børn under 4 år gratis.
Familiebillet gælder for 2 voksne og 2 børn.
Mulighed for rabat ved større grupper. Kontakt MY veterantog.
DJK frirejser eller andre baners frirejser er ikke gyldige til dette tog.
Der kan ikke foretages pladsreservation for enkeltrejser.

Reservation

Der kan reserveres plads i toget. Ved pladsreservation skal billetprisen forudbetales.
Der kan reserveres plads til og med fredag den 10. august 2018.

Spørgsmål i forbindelse med reservationen bedes rettet til reservation@myveterantog.dk

Billetsalg og betaling

Reserver plads i toget, og indbetal beløb for den samlede reservation, med angivelse af reservationsnummer.
Indbetaling skal senest foretages den 10. august 2018 til MY veterantog på konto reg 5063 kontonr 1225484.

Der kan også købes billet i toget på kørselsdagen mod kontant betaling. Alternativt kan betales med MobilePay. Dankort og kreditkort modtages ikke.

Togservice

I toget vil der være salg af varme og kølige drikke samt snacks og souvenirs.

Forbehold

Ret til ændringer forbeholdes.
Check hjemmesiden inden afgang for information om eventuelle ændringer.

Information

www.myveterantog.dk for evt ændringer.
Yderligere information E-post myveterantog@myveterantog.dk